Verbal og oral dyspraksi

Der findes forskellige metoder man kan bruge, når man arbejder med et barn med dyspraksi. Jeg tilpasser metoden til det enkelte barn. Jeg bruger Lydbyggeren og OPT samt elementer fra ReST og DTTC.

Når jeg arbejder med et barn som har dyspraksi, så krævder det tæt kontakt med barnets forældre og andre fagfolk. Træningen skal indtænkes i familiens hverdag. Der skal mange gentagelser til, så materialet og metoden bliver evalueret undervejs for at opretholde motivationen og intressen hos barnet. 

Hvis du har lyst til at læse noget om dysparksi, så er der udkommet to artikler på dansk.

Den ene er skrevet af Gohar Nikoghosyan-Bossen og Anne Lisbeth Hoffmann. Den omhandler dianostisk af udviklingsmæssig dyspraksi. Så der står noget om den fin, grovmotorisk, verbale og orale dyspraksi.

Den anden er skrevet af Camilla Slot Mehlum, Trine Printz og Gohar Nikoghosyan-Bossen og omhandler verbal og oral dyspraksi hos børn og unge.

I 2017 udkom der en Forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi. Den kan læses her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/born-med-verbal-dyspraksi 

2007 formulerede ASHA – den amerikanske logopædorganisation – en definition på verbal dyspraksi hos børn, der efterfølgende er blevet alment accepteret:

”Childhood apraxia of speech (CAS) is a neurological childhood (pediatric) speech sound disorder in which the precision and consistency of movements underlying speech are impaired in the absence of neuromuscular deficits (e.g., abnormal reflexes, abnormal tone). CAS may occur as a result of known neurological impairment, in association with complex neurobehavioral disorders of known or unknown origin, or as an idiopathic neurogenic speech sound disorder. The core impairment in planning and/or programming spatiotemporal parameters of movement sequences results in errors in speech sound production and prosody” (ASHA, 2007).

Dansk oversættelse:

”Verbal dyspraksi hos børn er en neurologisk betinget forstyrrelse af barnets udtale. Forstyrrelsen kommer til udtryk ved, at barnet har svært ved at producere præcis og ensartet tale, uden at der er tale om en neuromuskulær svækkelse hos barnet, fx nedsatte reflekser. Verbal dyspraksi kan forekomme som følge af en kendt neurologisk lidelse, i forbindelse med komplekse neurologisk betingede adfærdsforstyrrelser eller som en neurogen taleforstyrrelse uden påviselig årsag. Den grundlæggende vanskelighed med at planlægge og/eller programmere spatiotemporale parametre af bevægelsessekvenser resulterer i fejl i barnets taleproduktion og prosodi” (ASHA, 2007 – Socialstyrelsens oversættelse).

Kilder

ASHA - American Speech-Language-Hearing Association (2007). Childhood Apraxia of Speech (Technical report), 

Christensen, Thomas Bo (2010). Verbal dyspraksi – kortlægning af viden på området, Servicestyrelsen

Del siden